Asylbørn om Foghs kone: Bliver svigtet
Asylbørn i Danmark kalder statsministerens behandling af hans hustru, Anne-Mette Fogh, der er uddannet pædagog, for »totalt vanvid«.
Af Niels E
Midt i det interne regeringsopgør mellem Venstre og de Konservative om myndighedernes stramme administration af udlændingereglerne, tager flere flygtningebørn herhjemme afstand fra statsministerfruen Anne-Mette Foghs vilkår. Manglen på aktiviteter i hjemmet er "vanvid", lyder det således fra flytningebørnene, og "det er synd for den hustru".
"Men vi ved jo ikke, hvordan vi skal gå ind og løse noget, vel. Det må de andre så bryde hjernen med," fortæller et asylbarn til Rudiment. "Men vi kan jo bare sige, at dét der er da i hvert fald totalt vanvid! Fordi jeg ved, hvordan det påvirker kvinder. Man kunne vel beskæftige hende med et eller andet?! Når hun nu skal være der?! Det kan vel ikke være så svært."
"Jeg har ikke haft lejlighed til at se, hvad asylbørnene har udtalt eller drøftet det med dem," lyder det fra Anders Fogh Rasmussen, der hverken ønsker at kommentere forholdet til hans polske husven eller hans hustru nærmere.
|
København, 2006-10-26 22:44:36
|